Underviser du børn i indskolingen og kunne du tænke dig at arbejde med elevernes progression i stavning i deres egne tekster? Med vores guideline får du mulighed for at arbejde målrettet med at forbedre elevernes skrivning og stavning.
Da læsning og skrivning går hånd i hånd og da der i de fleste klasser er et stort spænd i elevernes forudsætning for at lære at læse og skrive, er det vigtigt at tænke ud af boksen og at arbejde målrettet med eleverne der, hvor de er i deres skriftsproglige udvikling.
Hvorfor arbejde med stavning i elevernes egne tekster?
For at alle elever i en klasse skal opnå en positiv progression i deres skrive og staveudvikling, er det en forudsætning, at kunne undervisningsdifferentiere i sin skrive- og stave undervisning. Ved at arbejde målrettet med elevernes egne tekster får du et unikt overblik over den enkelte elevs progression. Og ud fra det overblik, kan du tilrettelægge/fokusere på den enkeltes udfordringer.
Der tages udgangspunkt i hvordan eleven staver nu, og hvilke lyde/bogstaver de allerede kan høre i ordene. Ud fra det arbejdes der med kendte ord, nye ord kommer til og der opbygges en ordbank i klassen.
Undervisningen foregår fælles i klassen, og alle elever kan være med uanset niveau. Der arbejdes med en ny opgave hver uge i hele skoleåret.
Vil du vide mere om at undervise indskolingsbørn i stavning i deres egne tekster?
Vi har gjort planlægningen af undervisningen nemt for dig og lavet opgaver til hele skoleåret. I først omgang vil det være opgaver til 1. klasse, og på et tidspunkt vil der også komme opgaver til 2 og 3 klasse. Alle opgaver til 1. klasse vil komme online i løbet af 2019.
Du kan købe skrive- stave undervisningsmateriale her
Er skrive- staveundervisning kun for børn i indskolingen?
Nej, det er aldrig for sent at lære at stave og at arbejde med stavning. Du kan arbejde differentieret med elevernes egne tekster på alle klassetrin.